Gå til hovedindhold

Nat3 – Geovidenskab A, Matematik A, Kemi B

Supervulkaner, klima og global opvarmning, meteornedslag, tsunamier, jordskælv, råstoffer, vandmangel, overbefolkning og den nære astronomi. Denne studieretning giver en grundlæggende forståelse for de processer, der har skabt jorden, og som bestemmer dens fremtid. I studieretningen er der derudover fokus på omgivelsernes betydning for menneskets levevilkår, produktion og forbrug af jordens ressourcer.

I studieretningsfagene vil du komme på geologiske ekskursioner i naturen, arbejde med alternative energiformer, lave laboratorieundersøgelser og besøge virksomheder og institutioner, der beskæftiger sig med naturvidenskabelig forskning som fx GEUS, DTU og Ørsted. Studieturen går altid til et interessant geovidenskabeligt område, hvor du vil opleve spændende naturfænomener i virkelighedens verden. Tidligere rejsemål har været Island og Napoli/Vesuv i Italien.

Du kommer bl.a. til at arbejde med

  • Klima og global opvarmning: Hvordan kan vi sikre os i fremtiden?
  • Kan det virkelig passe, at Danmark for bare 15.000 år siden var dækket af flere hundrede meter is?
  • Er der ressourcer nok til den snart 10 mia. store befolkning på jorden?
  • Hvordan virker en vindmølle? Hvor kan vi stille dem op, så vi får mest energi, mens vi generer færrest?
  • Kan vi på et tidspunkt indrette Mars, så vi kan flytte derop?
  • Aktuelle begivenheder som fx orkaner, jordskælv og vejrsituationer, med brug af livedata hentet direkte ned til dig

Studieretningens fag

I skemaet herunder kan du se, hvilke fag du skal have på hvilket niveau i løbet af uddannelses tre år.

Oversigt over fag i NV3

Adgangskortet og Retningsviseren

Du kan afprøve studieretningerne i Adgangskortet på ug.dk/adgangskortet og blive klogere på, hvilke uddannelser de enkelte studieretninger giver adgang til. Og i Retningsviseren på ug.dk/retningsviseren kan du undersøge dine uddannelsesmuligheder ved at matche dine egne interesser med uddannelser.