Gå til hovedindhold

FAQ til større skriftlige opgaver

Denne FAQ giver svar på de spørgsmål, der ofte opstår i forbindelse med SRP, SRO og DHO.

Svarene er baseret på vejledningerne til de forskelige opgaver og Gefion Skrivebog. Det anbefales, at læse både vejledning og Skrivebogen grundigt, fordi de beskriver kravene til de forskellige opgaver mere detaljeret end denne FAQ.

Gefion skrivebogen

SRO-vejledning 2023-2024

SRP-vejledning 2023-2024

En normalside er 2400 anslag med mellemrum – typisk 1½ linjeafstand punktstørrelse 12.

Alt, undtagen forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lign. materiale. Bilag betragtes ikke som en del af det skriftelige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse.

Indledningen fylder omtrent ½ side og indeholder en faglig begrundelse for

  • hvorfor man skriver om emnet (motivation)
  • hvad man har tænkt sig at skrive (indhold)
  • hvordan man vil gribe det an (metode). 

Det kan være en god ide at færdigskrive den endelige indledning, når skrivearbejdet med opgaven er afsluttet.

Ja, det er altid en god ide at give et meget kort resume af de relevante aspekter af det værk, man anvender.

Et resumé står altid helt forrest, efter forside og før indholdsfortegnelse. Hernæst følger indledning – selve opgaven – afslutning – litteraturliste og endelig bilag som det allersidste.

Altså:

  • Forside
  • Resumé
  • Indholdsfortegnelse
  • Indledning
  • Selve opgaven
  • Afslutning
  • Litteraturliste
  • Evt. bilag

Alt, hvad der ikke er kildehenvisning til, vil i princippet blive opfattet som noget, man selv har oplevet, tænkt eller fundet på.

I praksis er det vigtigst at henvise, når det, man skriver, ikke er almen viden, eller hvis der kan være flere holdninger til det – og selvfølgelig når man citerer direkte fra et værk. 

Man behøver ikke en kilde, hvis man skriver, hvem der er præsident i USA, eller at 2. verdenskrig brød ud i 1939. Men hvis man fx skriver, at Obama var en populær præsident, eller at Hitler fremprovokerede krigen bevidst, så skal man have en henvisning.

Hvis kilden er anonym, angiver man så mange oplysninger som muligt: hvilken bog / hjemmeside kommer den fra, dato etc.

 

Normalt har man en opgave i tre dele:
Redegørelse
Analyse
Perspektivering/vurdering, 
omkranset af en indledning og en konklusion. 

Der er ingen faste regler, men i mange fag vil analysen skulle udgøre tyngdepunktet og derfor være den tungeste del. Det er her, man viser, at man evner at arbejde med fagets metoder og begreber, og derfor vil dette afsnit typisk være længere end de to andre. 

Se også: Hvad betyder taksonomi?

Ja på alle – også forsideillustrationer.

Alt, hvad man anvender som tekst, kan vedhæftes som bilag, men hvis det fx er en tale fra internettet, er et link ofte lige så godt. 

Hele bøger skal naturligvis ikke vedhæftes. Har man anvendt et bestemt digt eller en særlig forsøgsopstilling vil det være naturligt at vedhæfte den. 
Man bør altid overveje, om læseren har behov for bilaget, før man vedhæfter det.

Man skærer de ting bort i citatet, som man ikke ønsker at medtage og erstatter med (…). Men det er meget vigtigt, at citatet ikke ændrer betydning, når man klipper i det.

Man anvender ibid. i litteraturhenvisninger (fodnoter), når man henviser til den samme bog (eller artikel etc.) to eller flere gange i træk. Man skriver kun hele bogens titel og forfatter første gang, dernæst skriver man blot ”ibid., p. 35”.

Der er intet krav om at anvende ibid., og man skal være meget forsigtig med at bruge det, for redigerer man i sin tekst senere, kan man komme til at klippe en fodnote væk, og så refererer ibid. pludselig til noget forkert.

Ibid. er en forkortelse for det latinske ibidem, som betyder sammesteds.

Samme font / skrifttype i fed og evt. en størrelse større.

Samme font / skrifttype, men i kursiv.
Hvis der allerede er kursiv i det citat, man bruger, skriver man det med normal (man bytter altså i det tilfælde om på kursiv og normal). 
Er der gåseøjne i citatet, anføres de som i citatet, også selv om man selv anvender gåseøjne.

Man anfører filmens titel, instruktør og år og skriver så tidsangivelse i parentes (1:03:56)

De taksonomiske niveauer, man typisk bruger, er:
  1. Redegørelse
  2. Analyse
  3. Diskussion / Vurdering. 
Taksonomi i forbindelse med opgaver er at inddele spørgsmål efter hvor meget selvstændigt tankearbejde, der skal bruges for at besvare spørgsmålet. Det er især de højere taksonomiske niveauer, der giver mulighed for at vise, hvad man kan rent fagligt. En opgave, der kun er redegørende, er ikke særlig god. Det er især inden for humaniora og samfundsvidenskab, at man benytter de taksonomiske niveauer.

I naturvidenskab handler det ofte om at forstå svært fagligt stof og sætte det i relation til anden viden. Her vil man sjældent skulle diskutere, men nærmere se på hvor god forståelse, man har af det faglige stof. Derfor bruges de taksonomiske niveauer ikke på samme måde i naturvidenskabelige fag.

Der skal kun være et metodeafsnit i din SRP, hvis det er relevant for det emne, du skriver om. 

Hvis du har lavet et forsøg eller en spørgeskemaundersøgelse eller lignende, er et metodeafsnit en rigtig god idé. Men hvis det metodiske ikke direkte spiller en rolle for dit SRP-emne, så behøves det ikke.

En opgaveformulering er stillet af dine lærere. Den kan være formuleret som et spørgsmål, men ofte vil den være formuleret som ”ordrer” (”Der ønskes en redegørelse for…” eller ”Redegør for…”) på flere taksonomiske niveauer, evt. suppleret med et hovedspørgsmålet. Det er vigtigt, at din opgave besvarer (hele) opgaveformuleringen. I SRP laver dine lærere en opgaveformulering til dig. 

 

En problemformulering  skal indeholde en kort afgrænsning af den faglige problemstilling du vil arbejde med i din opgave. Afgrænsningen skal du foretage ved at angive: 1) hvad der skal undersøges og analyseres, 2) hvilke materialer, du vil inddrage, og 3) hvilke faglige metoder, du forventer at benytte. Det kan være en god ide, at problemformuleringen indeholder et overordnet spørgsmål og et antal underspørgsmål, som dine lærere kan tage udgangspunkt i, når de skal omformulere din problemformulering til en opgaveformulering.