Kunst3 - Musik A, Matematik A
Er du typen, der både elsker at spille musik og nørde med tal og mønstre? Så er musik og matematik lige noget for dig! Her får du lov til at bruge både din kreative side og din analytiske hjerne – du arbejder med lyd, tal og alt det, der binder dem sammen.
I musik arbejder du med at spille, synge, lytte og skabe. Du lærer om rytmer, sammenspil, instrumenter, musikhistorie, og hvordan musik påvirker mennesker og samfund. Du får erfaring med at optræde, analysere sange, arrangere og måske endda skrive din egen musik.
I matematik handler det om at forstå verden gennem tal. Du lærer at se mønstre, bruge formler og finde løsninger på alt fra praktiske problemer til teoretiske udfordringer. Matematik er logik, men også kreativitet.
Sammen giver fagene dig en helt særlig kombination af kreativitet, struktur, samarbejde og logisk tænkning. Du lærer at tænke både med hjerte og hjerne: Musik styrker din kreativitet og samarbejdsevne, mens matematik udvikler din evne til at tænke systematisk og se sammenhænge.
Musik og matematik – du vil opdage, at tal og toner faktisk har mere tilfælles, end du tror.
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- beregninger af frekvenser, klang, rytmer og harmonier, og hvordan matematik kan danne baggrund for komposition af musik
- instrumenter, deres roller og sound
- stemmen, klang og sangteknik
- musikhistorien, nogle af de største musikere, sangere og sangskrivere
- arrangement, hvordan man arrangerer, synger og spiller populære numre i egne versioner
Studieretningens fag
I skemaet herunder kan du se, hvilke fag du skal have på hvilket niveau i løbet af uddannelsens tre år.