Gå til hovedindhold

November 2019: 2. l indtager Indien

2. l foran den danske ambassade i Indien, New Delhi
2. l foran den danske ambassade i Indien, New Delhi

2. l er taget til Indien for at opleve kulturen på helt tæt hold. Gefionitterne i 2. l går på den samfundsvidenskabelig studieretning med samfundsfag og engelsk på A-niveau, og turen indgår som en del af deres studieretningsfag.

Klassen har bl.a. været på besøg på den danske ambassade i Indien, New Delhi. De mødte ambassadøren, Freddy Svane, som talte kort om FN’s 17 verdensmål, som klassen har arbejdet med. Ambassadøren nævnte bl.a., at hvis det ikke lykkes for Indien at indfri verdensmålene, så vil det heller ikke lykkes for resten af verden. Gefionitterne fik også et længere oplæg om den danske ambassades formål og arbejde af to af ambassadens danske ansatte.

 

Udsigt giver indsigt

Kulturel udveksling er en central del af gefionkulturen. Vi vil gøre vores elever interkulturelt kompetente, og det sker bl.a. gennem kulturel udveksling hos vores partnerskoler.

Vi har et mange årigt samarbejde med skolen St. Xavier’s Senior Secondary School i Jaipur, Indien, hvor elever fra studieretningen med studieretningsfagene samfundsfag og engelsk på A-niveau, besøger skolen, ligesom vi modtager elever og lærere fra St. Xavier’s Senior Secondary School her i København.

 

Følg med på rejsebloggen

Undervejs skriver 2. l om deres oplevelser om ny skolekultur, respekt for køer, indlogering hos indiske værtsfamilier og meget, meget mere. Følg med på rejsebloggen her >>