Gå til hovedindhold

Kemi

Elev i kittel der bruger en elektronisk pipette

Hvor tit hører vi ikke: “UHA! PAS PÅ! Der er kemi i”? Og hvor ofte ser vi ikke i reklamer, at et produkt er “HELT UDEN KEMI”?

I de gamle lærebøger stod der:
“Kemi er læren om de forskellige stoffer og deres dannelse, omdannelse og sønderdeling.”

… og det er det stadig. F.eks. ved vi fra kemien, at når vi tænder en lighter, sker der en kemisk proces, hvorved butan og ilt omdannes til carbondioxid og vand, eller når vi har indtaget alkohol, sker der i leveren nogle kemiske processer, hvorved alkohol omdannes til  acetaldehyd, som er en kemisk forbindelse, der af forskellige årsager kan resultere i en frygtelig hovedpine.

Hvordan kan kemi så optræde i produkter, familier, æbler osv? Jamen det kan det da heller ikke! Det der menes, når man siger “uden kemi” er såmænd, at tingene er uden skadelige kemiske stoffer – og det er jo godt. Men vendingen “UDEN KEMI” er yderst uheldig, fordi “uden kemi” får en positiv betydning og kemi risikerer derfor at få et imageproblem med færre unge, der uddanner sig indenfor kemifagene, til følge.

Kemi er vigtigt!
Det er vigtigt også i fremtiden at uddanne kemikere til f.eks. produktion af lægemidler, løsning af miljøproblemer, kortlægning af gener, fremstilling af maling, opsætning af analyser i hospitalslaboratorier, fremstilling af nye materialer, …

I gymnasiet lærer du om nogle stoffers opbygning og nedbrydning – både sunde og skadelige  kunstigt fremstillede stoffer og sunde og skadelige naturligt forekommende stoffer.

Det kræves, at du har kemi, for at blive optaget på en række uddannelser. Det gælder uddannelsen til læge, tandlæge, laborant, ingeniør, farmaceut, sundhedsvidenskab, biologi, molekylærbiologi, fysik, biokemi, konservator, de klassiske kemiuddannelser og mange andre.

Det mest præstigefyldte en kemiker kan opnå er en Nobelpris (med prisen modtager man også 1.000.000 $ til at forsøde tilværelsen med, hvilket heller ikke er at foragte). Siden Nobelprisens indstiftelse i 1901, har én dansker modtaget prisen i kemi, nemlig i 1997 hvor Jens Christian Skou modtog prisen for i 1957 at opdage Na-K pumpen.

Kemi C som valgfag
Har du ikke i forvejen kemi, kan valgfaget kemi C være adgangsgivende til udvalgte studier. Du kan orienterer dig om dine muligheder via adgangskortet på UddennalsesGuiden.