Gå til hovedindhold

Traditioner og fælles oplevelser

Gefion er et relativt nyt gymnasium, og alle elever er med til at skabe nye traditioner og tage del i de mange fælles oplevelser. Der er en række tilbud til dig på skolen både i løbet af skoledagen og efter skoletid. Nogle af dem kan opstå spontant efter elevernes ønsker. Det er f.eks. bordfodboldturneringer, quizzer, caféer og meget mere. Andre ligger fast en dag om ugen eller på bestemte aftener.

Inden Gefion går på juleferie hvert år, har lærerne tradition for at overraske eleverne med et sjovt indslag. Engang gik Gefion endda viralt i de skandinaviske medier for deres SKAM-parodi, der kan ses nedenfor.

En anderledes skoledag

Hver tredje uge har vi Gefionsamling for alle elever. Her bliver der givet fælles informationer, og der kan være optræden. Vi har en fælles skovtur, når skolen starter, og juleudvalget sætter gang i julehyggen i december.
Men der er også en række arrangementer for hvert klassetrin:

  • idrætsaktiviteter
  • dansedag
  • fælles undervisningsforløb på tværs af årgangen
  • fælles faglige og kunstneriske oplevelser eller debatter, som sætter fokus på et samfundsrelevant emne.

Disse arrangementer bliver til på initiativ af Gefions elever og lærere.

Gefion bruger byen

Vi ligger lige i byens hjerte. Det gør det nemt at slå dørene op og invitere byen indenfor – eller at tage ud og bruge byen. Vi samarbejder med bl.a. universitetet og museer om at gøre undervisningen relevant og levende – et godt break i den daglige undervisning.