Gå til hovedindhold

Erasmus+ på besøg på Gefion

Elever fra Erasmus+ projektet fortæller om deres arbejde på Gefion og i København.

Vi har haft besøg af elever og undervisere fra Spanien, Belgien, Letland og Tjekkiet som del af Erasmus+ projektet Every Day is a Friday.

Under temaet “The future sustainable life in an urban setting” har en gruppe gefionitter sammen med de internationale elever undersøgt bæredygtighed i storbyen. Gennem bl.a. workshops, idéudveksling og en byvandring til DAC og Urban Rigger på Refshaleøen har eleverne diskuteret bærdygtige muligheder og udfordringer. De var også på en guidet rundvisning i Tivoli om, hvordan forlystelsesparken arbejder med bæredygtighed.

Vi har siden 2022 deltaget i Erasmus+ projektet “Every Day is a Friday”, der har fokus på bæredygtighed i ungdomsuddannelser i samarbejde med skoler fra Spanien, Belgien, Letland og Tjekkiet.

Ugens besøg sluttede med en fernisering med bud på det bærdygtige liv i en storby – tak for denne gang, vi glæder os til at fortsætte Erasmus+ projektet!

Gruppebillede af stor gruppe af undervisere og elever i forbindelse med Erasmus+ projektet Every day is a Friday, afholdt på Gefion i maj 2024.

Elever og undervisere fra Spanien, Belgien, Letland og Tjekkiet samlet i Studiecentret på Gefion (klik for større billede).

Gefion Goes Global

Udveksling og kulturelt samarbejder på tværs af kloden er en vigtig del af at være elev på Gefion.

Vi deltager i en række internationale partnerskaber og samarbejder, hvor gefionitterne selv kan opleve andre kulturer, tale det lokale sprog og skabe egne erfaringer i en faglig kontekst.

Du kan læse mere om vores internationale samarbejder og partnerskaber på siden Gefion Goes Global.

Every Day is a Friday

Vi har deltaget i Erasmus+ projektet Every Day is a Friday siden 2022. Du kan læse mere om bærdygtighedsprojektet under Every Day is a Friday.

Elever står og sidder på gulv, mens de arbejder.