Gå til hovedindhold

Benjamin er Gefions nye vicerektor

Fra den 15. marts 2022 kan Benjamin Haahr Bach kalde sig for Gefion Gymnasiums nye vicerektor.

Benjamin Haahr Bach er Gefion Gymnasiums nye vicerektor

– velkommen til!

Relationer i centrum

“Gode relationer har stor betydning i forhold til læring, men i høj grad også i forhold til at kunne bedrive god ledelse. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang og vil give det høj prioritet at få lært alle ansatte at kende,” fortæller Benjamin.

Benjamin kommer fra Gammel Hellerup Gymnasium, hvor han har været uddannelsesleder de seneste otte år. Vores kommende vicerektor har også erfaring med sig som gymnasie- og efterskolelærer, studievejleder og er uddannet cand. scient. i humanfysiologi/idræt med bifag i matematik.

“Jeg ser frem til at lære kulturen at kende og finde ud af, hvor jeg kan bidrage til den fortsatte udvikling. Jeg har kun hørt positivt om Gefion som skole, med et bredt studieretningsudbud og central beliggenhed som et godt udgangspunkt for samarbejde med eksterne aktører.

Skolen fremstår som et veldrevet gymnasium med dygtige elever og lærere, og jeg glæder mig til at starte,” fortæller Benjamin.

Og vi glæder os meget til at få Benjamin med ombord!

Nyt fra Gefion

Følg også vores hverdag på vores Instagram- og facebookprofiler, hvor vi lægger de fleste gefionnyheder op.

Første dag

Hvilke indtryk fik Benjamin så på første dag på jobbet?

Læs mere på facebook eller på Instagram.

Portræt af Vicerektor Benjamin Haahr Bach. Baggrunden består af et vindue i højre side og en væg af lodrette, lyse stykker træ i venstre side.