Klik for større billeder.
Kunst og Gefion hænger tæt sammen, og nu er kunsten rykket endnu længere ind i gefionitternes hverdag.
Vi er utroligt glade for at kunne præsentere fire nye kunstværker på Gefion af kunstnerne Gun Gordillio, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Lise Harlev og Martin Brandt Hansen. Værkerne er skabt til Gefion Gymnasium.
De fire værker blev indviet ved ferniseringen den 28. april 2026 på Gefion. Efter en artist med Michael Thouber, direktør for Ny Carlsbergfondet, som moderator, tog elever fra studieretningen med billedkunst på A-niveau gæsterne med rundt til værkerne på skolen. Ved hvert værk præsenterede kunstnerne tankerne bag deres kunstværk.
Vores fællesarealer huser fremover de smukke og tankevækkende værker:
Gun Gordillo har skabt værket “Light movement” ved elevtrappen.
Lilibeth Cuenca Rasmussen står bag værket “Den givende” i Pusterummet og Mellemrummet.
Lise Harlevs værk “De ord man bruger” findes langs blå gang.
Martin Brandt Hansen er kunstneren bag værket “The Hunt”, “Hot & Cool”, “Toornaq”, “Sticks & Stones”, “Hybrid”, “Freedom (of the seas)”, “Smiling Bag” på grøn gang med naturvidenskabelige faglokaler.
Det er os en meget stor glæde, at alle på Gefion fremover kan nyde de fire kunstværker som en integreret del af gymnasielivet.
Stor tak til Gun Gordillio, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Lise Harlev, Martin Brandt Hansen og Ny Carlsbergfondet.
Foto: Anders Sune Berg.
Kunstprojektet på Gefion Gymnasium er en donation fra Ny Carlsbergfondet.