Gå til hovedindhold

Stefan Hermann er ny bestyrelsesformand for Gefion Gymnasium

Gefion Gymnasium har fået ny bestyrelse, og det er en stor glæde, at bestyrelsen valgte Stefan Hermann som bestyrelsesformand. Stefan er en central aktør i dansk uddannelsespolitik og har fra sit lange virke en meget bred viden om alle dele af uddannelsesområdet. Som direktør i LIFE Fonden og forfatter til adskillige bøger med fokus på uddannelse og dannelse, medlem af Det Etiske Råd og som tidligere rektor på Københavns Professionshøjskole bringer den nye bestyrelsesformand en uvurderlig erfaring og viden med sig. 

Stefan afløser Torben Möger Pedersen, der efter to perioder på posten træder ud af bestyrelsen. Samtidig valgte bestyrelsen Andreas de Neergaard som næstformand.

Bestyrelsen valgte ud over formanden at supplere sig med to andre stærke profiler. Bestyrelsen valgte at genudpege Anja Cetti Andersen, professor på Københavns Universitet, i endnu en fireårig periode. Anja står for en stærk naturvidenskabelig profil. Desuden træder også Jacob Søndergaard, adm. direktør på forlaget Gutkind, ind i bestyrelsen. Jacob vil med denne baggrund blandt andet kunne bidrage på det humanistiske felt.

Den samlede bestyrelse består således af:

Stefan Hermann, adm. direktør i LIFE Fonden og formand

Andreas de Neergaard, prodekan på Københavns Universitet og næstformand

Jacob Søndergaard, adm. direktør på forlaget Gutkind

Anja Cetti Andersen, professor på Københavns Universitet

Kashif Ahmad, medlem af Borgerrepræsentationen, R

Mathilde Kastbjerg, medlem af Borgerrepræsentationen, C

Sophie Divya Oberoi, elevrepræsentant

Filippa Vangsted, elevrepræsentant

Terese Kokseby Frisdahl, medarbejderrepræsentant

Benedicte Barfort, medarbejderrepræsentant

 

Bestyrelsen på Gefion Gymnasium glæder sig til sammen med skolens ledelse og medarbejdere at bevare og videreudvikle Gefion som et attraktivt gymnasium i hjertet af København samt at føre gymnasiets 2030-strategi ud i livet, hvor fokus er på at forstå, at mestre og at gøre en forskel.

For yderligere oplysninger: Kontakt Gefion Gymnasium på info@gefion-gym.dk.

Portræt af Stefan Hermann