Gå til hovedindhold

Gefionitternes farvel til rektor Birgitte Vedersø

 

Gefionitterne gav et kæmpe farvelkram til vores rektor Birgitte Vedersø, der 1. april stopper som rektor for Gefion efter 13 fantastiske år, da hun har valgt at blive selvstændig konsulent.

Derfor var Birgittes sidste gefionsamling forvandlet til et surprise-farvel for rektor: gefionsamlingen var rammen om Birgittes dimission, gefionstyle! Rektor modtog både en gave og fik æren af at kaste en af de eftertragtede gefion-hoodies ud til eleverne, med stor begejstring til følge.

Gefion Band forkælede rektor med sangen “Ud i det blå” og selvfølgelig ingen dimission uden Gefionkantaten, som hele den propfulde Festsal sang for rektor en sidste gang.

Flashback over rektors kunstneriske bidrag til musikvideoerne til eleverne gennem årene var også på programmet (tjek os ud på youtube.com/@GefionGymnasium). Elevrådet havde derudover samlet en meget fin videohilsen fra hver studieretning med et stort tak til Birgitte.

Kærlighedsfesten kulminerede naturligvis med røde klistermærker, som alle gefionitterne kunne sætte på rektor <3

Tak for 13 år som rektor for Gefion og held og lykke fremover, kære Birgitte!