Gå til hovedindhold

Finalen i DM i Science

Tre elever, to piger og en dreng, smiler til kameraet i Gefions skolegård. Bag dem ses den gule skolebygning og et rød og grønt bordtennisbord.

Carlo 1. v, Ida 1. u og Annika 1. t i Gefions skolegård.

Carlo 1. v, Ida 1. u og Annika 1. t er gået videre til finalen i DM i Science! Her dyster de otte bedste hold i Danmark, og to hold vil gå videre til finalen i den Europæiske Science Olympiade (EOES) i Tjekkiet i maj.

 

Gefion Mesterskaberne i Science

De tre topseje gefionitter kvalificerede sig til finalen ved først at deltage i vores eget Gefion Mesterskaberne i Science for 1. g’ere og 2. g’ere.

Her fik eleverne tildelt et ukendt eksperiment, der i fysik handlede om, at undersøge elastikkers egenskaber og designe et bungee jump til Barbie. Og de tre vindergrupper blev belønnet med både æren og chokolade.

 

Finale på Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø

Carlo, Ida og Annika kvalificerede sig derigennem til at gå videre til DM i Science.

De tre elever skulle først konkurrere mod andre gymnasier på Sankt Annæ Skole den 25. januar, hvor de skulle bestemme sukkerindholdet i honning vha. kemiske og fysiske metoder. Og i næste opgave skulle de undersøge bier i mikroskop for at afgøre hvilken art og underart af bi, der var tale om.

Nu har de tre gefionitter altså sikret sig en plads i finalen i DM i Science – stort tillykke!

Den finder sted i Sorø den 2.-3.marts. “Det er ret spændende, det hele”, siger de tre gefioniter med et smil – held og lykke til Carlo, Ida og Annika, go Gefion!

Klik for større billeder.