Gå til hovedindhold

Den søde studentertid

Den allerbedste tid på året er her!

Gefions studenter springer ud i disse dage, og vi elsker at se alle de store smil og mange kram. 

Alba 3. c, Anton 3. e og Viggo 3. p var Gefions allerførste studenter i år og fik æren af at hejse flaget på tagterrassen. Dermed skød de studentersæsonen officielt i gang og blev fejret af deres familier og venner, rektor Thomas Hyldal og Gefions ledelse.

I løbet af tre dage springer alle gefionstudenterne ud, og vi kan slet ikke få nok af alle de hvide huer og glæden overalt på skolen. Stolte og glade familier og venner samles og venter i spænding på at sætte en hue på hovedet af lige netop deres student. Blå himmel, høj sol og hvide huer, den bedste tid på året!

Uendeligt stort tillykke til alle gefionstudenter 2026!

Studenter 2026. Studenter med huer på.