Uddannelsen



Gymnasieforløbet

Gymnasieuddannelsen (også kaldet stx) strækker sig over tre år. De første tre måneder kaldes grundforløbet. Det udgør en introduktion til gymnasiet, fagene og arbejdsmetoderne. En del af undervisningen omfatter almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, som afsluttes med prøver i grundforløbet.

Gefion udbyder studieretninger og valgfag, der giver hver enkelt elev mulighed for at vælge fag efter lyst og forudsætninger. En studieretning består af to eller tre fag, og ved siden af disse er en række obligatoriske fag og valgfag.

Du kan læse mere om gymnasiet, obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag på Undervisningsministeriets hjemmeside. Du kan også orientere dig i vores studieretninger her på siden under studieretninger.

 

Studieplaner mm.

Du kan lære vores klassers studieplaner at kende ved at gå ind på Lectio og vælge  hovedmenu, klasse, studieplan og undervisningsbeskrivelse.

 

Udgifter i løbet af uddannelsen

I løbet af stx-uddannelsen skal du selv stå for visse udgifter. Læs nærmere her.

 

Efter gymnasiet

Med et studenterbevis i hånden har du et bredt udvalg af korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, du kan læse videre på. Du kan nemt få overblik over, hvilke fag og niveauer de forskellige uddannelser efter gymnasiet kræver på ug.dk/adgangskortet. Og på ug.dk/retningsviseren kan du søge efter uddannelser ud fra dine interesser.