Hvad nu, hvis jeg ikke får min førsteprioritet? Studieretningsvalg i 1.g

I disse dage vælger eleverne i 1.g studieretning. Det er et valg, som betyder meget for eleverne, og vi har orienteret dem grundigt om det. Eleverne har på studieretnings-præsentationsdage kunnet prøve tre studieretninger af, ligesom de både individuelt og i deres kontaktgruppe har drøftet det med kontaktlæreren.

Ønsker og prioriteter
En stor skole som Gefion har mulighed for at udbyde mange studieretninger, og det har vi helt bevidst valgt at gøre, fordi vi gerne vil give et bredt udbud af spændende fagkombinationer. Vi tror på, at det er sundt at møde mange forskellige typer mennesker, og derfor skal skolen rumme mange typer af elever – lige fra geovidenskabs-specialisten, der fascineres af sten og naturkræfter, over musik- og matematikelskeren og samfundsfags-entusiasten til både de klassiske og de moderne sprognørder, der elsker sprog og litteratur. 

Det brede udbud af studieretninger rummer dog også risikoen for, at vi må skuffe elever. Når vi skal tage stilling til, hvilke klasser vi kan danne efter elevernes valg af studieretning, er vi nødt til at tage hensyn til en fornuftig klassestørrelse. Ingen er tjent med en klassestørrelse på 35 eller mere, og vi har plads til i alt 15 1.g-klasser. Derfor skal klassedannelsen gå nogenlunde op i ”bundter” à 28, og der er ingen garanti for, at eleverne vil vælge på den måde. Nogle elever vil derfor ikke få opfyldt deres første ønske, men vil få den studieretning, de har skrevet på som andenprioritet.

Se mulighederne
Vi vil sørge for at vejlede elever, der ikke får opfyldt deres førsteprioritet, grundigt mht. valgfag. Ofte kan man nemlig gennem valgfag alligevel få de fag, som man ikke fik gennem studieretningsvalget. Studieretningsfagene er to-tre fag, som hele klassen har, mens valgfag er elevernes individuelle valg. Der er oftest mulighed for at få sine fagønsker opfyldt ad den vej.

Vi ved fra tidligere år, at eleverne bliver glade for deres klasse og studieretningsvalg i løbet af kort tid. Jeg vil derfor opfordre til, at forældre hjælper til med at se de muligheder, der kan ligge i at få en lavere prioritet end den allermest ønskede, da vi som skole umuligt kan opfylde alle ønsker. Man kan bruge værktøjet adgangskortet på portalen Uddannelsesguiden til at se, hvilke adgangskrav de enkelte videregående uddannelser stiller, og så er det heldigvis sådan i Danmark, at det er muligt at supplere sin eksamen, hvis man efter endt studentereksamen har skiftet holdning til sin fremtid og mangler et enkelt fag.

iGenerationen
Jeg læste for nylig et portræt af de unge, der lige nu er begyndt i gymnasiet, iGenerationen bliver de kaldt. Generationen beskrives som den mest fornuftige generation i årtier – meget målrettet, meget digital, meget familieorienteret og sundhedsbevidst og meget opsat på at gøre det godt – for sig selv og sammen i et fællesskab. Vi kan i gymnasiet godt genkende tendensen. De unge stiller meget store krav til sig selv og til det liv, de skal leve – og det skal helst være perfekt hele vejen rundt.

På mange måder er det en ønskesituation at undervise så målrettede elever, men af og til kan de høje krav hæmme den unge. Jeg håber meget, at vi som voksne rundt om de unge, både skole og forældre, kan hjælpe dem til ikke at stille alt for urealistisk store krav til sig selv på alle fronter. Forestillingen om Det Perfekte Liv må ikke spærre for at leve livet, som det er – af og til med modgang, som man kommer over, og med almindelige småproblemer. Forhåbentlig bliver studieretningsvalget ikke et af dem, og det er forståeligt, at det er et vigtigt valg for de unge, men vi må hjælpes ad med at huske de unge på, at verden ikke vælter, hvis man ikke får sin førsteprioritet.

Birgitte Vedersø
Rektor