Dimission, studenter og de selvstændige unge mennesker

 

Endnu et forår forsømmes igen

- for titlen som årets student. Sådan synger vi i dimissionssangen, når vi i juni fejrer studenterne. Eksamenstid er ensbetydende med nervøsitet, travlhed og læsning, læsning, læsning. Det er der ikke noget galt i, for det giver viden og koncentreret overblik. Det giver også en bedre forståelse af sammenhæng i faget, end undervisningen hen over et, to eller tre år kan. Det er ikke så skidt – det er faktisk det, gymnasiet er til for. Men for nogen er eksamenstid også decideret angstprovokerende.

Dengang og nu

På Gefion Gymnasium har vi et helt særligt forhold til det med at forsømme sit forår pga. eksamen. Udtrykket stammer fra Hans Scherfigs roman Det forsømte Forår fra 1940, der handler om en gruppe drenge og deres vej gennem mellemskole og gymnasium. Det var en tid, hvor frygt og udskamning dominerede i skolen, og hvor en lærers misbrug af sin uindskrænkede autoritet kunne smadre en elevs selvværd og liv. Eksamen var en kamp for at kunne lire mest mulig udenadslære af sig, den usikre elev måtte bukke under, og foråret måtte forsømmes. Scherfig blev i 1924 student fra en af Gefions moderskoler Metropolitanskolen, der danner forlæg for skolen i romanen.

Nok er Scherfig på sin vis rundet af Gefion, men hans skoleoplevelse er meget langt fra nutiden. Heldigvis. Romanen blev kendt for sin kritik af skolesystemet. Den fik stor betydning for, hvordan vi senere har indrettet skolen, så forholdet mellem lærere og elever i dag er præget af gensidig respekt og gode relationer. Det kan vi se i de mange indstillinger til Politikens Undervisningspris, som eleverne på Gefion hvert år indsender. Det er ikke tilfældigt, at Gefions studie- og ordensregler er bygget op om de to værdier respekt og tolerance.

Den usunde nervøsitet

Alligevel er foråret for nogle endnu i dag forbundet med andet og mere end den sunde nervøsitet og travlhed. Den som hører eksamenstiden til, og som fører til større indsigt, fagligt overblik og gode præstationer.

Karakterer fylder meget hos mange elever, og mange er overbevist om, at de er fuldstændig på den, hvis ikke de scorer topkarakterer hele vejen rundt. Det giver en usund nervøsitet, ja, hos nogle endda angst.

Stx åbner døre

Sidste år testede vi med en kahoot 3. g'ernes viden om optagelseskravene til de videregående uddannelser på årets sidste Gefionsamling. Langt de fleste havde et urealistisk billede af, hvor høje karakterkrav der kræves og troede, at alt under et snit på 9 er spildt. Intet kunne være mere forkert. Medierne er fulde af historier om studier med snit på over 11, men det gælder langt, langt de færreste studier:

  • En studentereksamen med 9 i snit giver dig adgang til 89 % af alle videregående uddannelser
  • En studentereksamen med et gennemsnit på 7 åbner dørene for 75 % af alle videregående uddannelser
  • En akkurat bestået studentereksamen, altså med et snit på 2,0, giver adgang til over 400 forskellige videregående uddannelser

Der tales alt for meget om høje snit, men reelt er det altså et fåtal af uddannelserne, der kræver astronomisk høje snit.

Lad os i fællesskab huske de unge og hinanden på det i eksamenssæsonen. Karakterer er vigtige, men et fire-tal er ikke ensbetydende med, at dit liv er slut, før det kom i gang. Din værdi som menneske måles ikke i din karakter i skriftlig matematik.

Så til alle, der læser til eksamen: Giv den gas i eksamensperioden og få læst en masse, så du oplever den tilfredsstillende følelse af at få overblik over stoffet og større forståelse. Men lad være med at lade dit forår blive invalideret af usund angst. Du har under alle omstændigheder med en studentereksamen gode muligheder videre i livet, og der er mange drømmestudier, ikke kun et enkelt.

Rigtig god læselyst.