Kan man drikke uden at drikke hjernen ud?

Om det fælles ansvar for de unge, når de fester

Statens Institut for Folkesundhed har netop udgivet sin undersøgelse UNG19 om sundhed og trivsel på de gymnasiale uddannelser. Heldigvis er der rigtig meget godt nyt at hente i undersøgelsen, der viser, at langt de fleste unge i gymnasiet trives og har det godt.

Dette bekræftes også af den sidste nationale trivselsundersøgelse, der viser, at 81% af de unge i det almene gymnasium stx trives og har det godt – i øvrigt den største procentdel af alle uddannelserne.

Bagsiden af medaljen

Men inden vi bliver alt for glade og selvfedt konstaterer, at det går strygende med de unges sundhed og trivsel, er der et par advarselslamper, der blinker. Når det kommer til alkohol, er danske unge stadig den gruppe, der drikker allermest, og i gymnasiealderen er der mange, der binge-drikker, dvs. drikker umådeholdent meget og hurtigt med det resultat, at de bliver meget, meget fulde.

Hård festkultur

Hvorfor gør I så ikke noget ved det på gymnasierne, bliver jeg af og til spurgt. Svaret er faktisk, at det gør vi i høj grad også.

Gymnasierne har alkoholpolitikker, der sætter grænser for, hvor høje procenter der udskænkes ved vores fester (ikke over almindelig pilsnerstyrke). Vi tjekker eleverne, når de kommer til vores fester og sender dem hjem, hvis de er meget berusede, og vi har voksne vagter, både lærere og professionelle, der tager sig af eleverne og ringer til forældrene, hvis der er brug for det.

Vi sørger i det hele taget for, at rammerne er trygge og forsvarlige i den tid på en fredag aften, hvor de fester hos os. Derudover har vi forældrearrangementer som f.eks. det arrangement om stoffer, som DrugRebels netop har holdt på Gefion.

Problemet er bare, at sådan en fredag aften sjældent begynder med festen på gymnasiet og ofte heller ikke slutter dér. De unge mødes til forfester i private hjem, og her er det mit indtryk, at der af og til drikkes grundigt igennem i anderledes hårde procenter end de øl, vi serverer.

Ikke sjældent møder elever op med en flaske hård spiritus i hånden, når de kommer fra forfesten. De skal lige bunde den, før de går ind, for de ved godt, at vi konfiskerer medbragt sprut.

Det kan slå hårdt, og den slags binge-drikkeri er meget usundt. Ligesådan er der mange af de unge, der fortsætter i byen efter gymnasiefesten. Her er opsynet med de unge naturligvis meget mindre, end når de fester på skolen.

Trygge fester og fælles ansvar

På Gefion har vi sædvanligvis nogle sjove, gode fester uden ballade. Ved sidste elevfest konstaterede vi dog, at en gruppe elever blev meget fulde - meget hurtigere, end de kunne have nået at drikke øl nok i skolens bar til. Vi måtte ringe efter en del forældre. Da vi desværre også oplevede, at der var et par elever, der blev meget dårlige, havde vi samlet set en aften med større uro, end vi er vant til. Den utryghed skal vi væk fra.

Det er min klare oplevelse, at vores elever helt generelt er ualmindeligt fornuftige, og at de er gode til at passe på sig selv og hinanden.

Jeg er dog bekymret for, hvad der kan ske, når de binge-drikker og bliver så fulde, at de ikke kan sanse ret meget omkring sig. Skolen alene kan ikke løse dette problem, så jeg opfordrer til, at forældre følger med i, hvad der foregår ved forfesterne og efter gymnasiefesten. Vi må hjælpes ad, så de unge stadig kan mødes, feste og have det sjovt – og så det foregår på en måde, der er forsvarlig og ikke sætter de unges helbred på spil.