Gå til hovedindhold

Program for huebegivenhed og dimission

Studenterfejringen bliver lidt anderledes end tidligere år, da vi jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal være opmærksomme på ikke at samles på tværs af klasserne, ikke at benytte samme indgange, at afsætte tid til at gøre rent og spritte af mellem klasserne osv.

Alle klasser inviteres først til huebegivenhed tirsdag d. 23. juni, hvor huen kan sættes på, og hvor familien kan fejre studenten individuelt. Desuden tages klassefoto. Huebegivenheden foregår i Cafeen på Toppen for de humanistiske plus 2 samfundsvidenskabelige klasser (3a, 3c, 3ek, 3h, 3j), og I skal benytte elevindgangen ved Studiecentret. For de øvrige samfundsvidenskabelige klasser (3l, 3m, 3n, 3o og 3p) foregår huebegivenheden i Rotunden, og I skal benytte hovedindgangen fra forpladsen. For de naturvidenskabelige klasser (3s, 3t, 3vz, 3x og 3y) foregår huebegivenheden i Mellemrummet i Delta med indgang fra Gefions sideindgang ved cykelparkeringen fra forpladsen.

Dimissionen foregår i hhv. Studiecenteret (3a, 3c, 3ek, 3h, 3j), Festsalen (3l, 3m, 3n, 3o og 3p) og i Himmelrummet (3s, 3t, 3vz, 3x og 3y). I skal ikke være nervøse for ikke at kunne finde rundt – studenter og familie følges ad, og studenterne kender vejen. Tidspunkterne for huebegivenhed og dimission fremgår af skemaet herunder:

Skema over tidspunkter for huebegivenhed

Dimissionen foregår klassevis med taler og lærerkoret på video, uddeling af legater og naturligvis ikke mindst uddeling af eksamensbeviser og skolens lille gave til studenterne. Hver student har mulighed for at tage 3 familiemedlemmer med. I vil blive placeret i ”familiegrupper” for at overholde afstandskravene, og der vil af samme grund ikke være fællessang. Værter ved dimissionen vil være jeres uddannelsesleder og studievejleder plus jeres klasselærere, og rektor kommer på besøg i alle klasser. Der foregår tre klassedimissioner samtidig.