Vil jeg? Burde jeg? Kan jeg? – Chris MacDonald besøger Gefion



Torsdag den 17. august 2017 havde Gefion besøg af Chris MacDonald, der holdt oplæg om livskvalitet, motivation og trivsel.

Dansk-amerikaneren MacDonald er kendt som skribent og energisk foredragsholder med speciale i bl.a. sund livsstil, motivation, personlig udvikling og teambuilding.

Og oplægget på Gefion, som var arrangeret i forbindelse med 3.g’ernes idrætsblokdag, var bestemt ingen undtagelse. Inspirerende, provokerende og medrivende talte Chris MacDonald bl.a. om, hvordan gymnasieelever kan optimere deres funktion i en hverdag fyldt med mobiltelefoner, fristelser og præstationskrav.

Foredraget cirkulerede om de tre centrale spørgsmål: Vil jeg? Burde jeg? Kan jeg?