Gå til hovedindhold

April 2018: Atter succes for gefionitter ved science-olympiader

Gustav og Oliver fra 3v med lærer Beth i midten - og Alexander fra 2z (forrest med rød krave)
Gustav og Oliver fra 3v med lærer Beth i midten – og Alexander fra 2z (forrest med rød krave)

Finalerne ved de årlige science-olympiader er netop blevet afholdt på Danmarks Tekniske Universitet, og endnu en gang har elever fra Gefion markeret sig fornemt.

Oliver fra 3v vandt som en ud af fire den danske konkurrence, hvor også klassekammerat Gustav klarede sig flot. I geovidenskab vandt Alexander fra 2z, og hermed er det tredie år i træk, at Gefion har en vinderelev i geografiolympiaden.

Bag eleverne står to stolte lærere, kemilærer Beth og geolærer Sami.

Videre til de internationale olympiader
De nationale konkurrencer består af fem runder med både teori, praktiske øvelser og feltarbejde, og vinderne går videre til de nordiske og internationale olympiader i juli og august. Sidste år var 47 lande repræsenteret, og de danske deltagere opnåede det hidtil bedste resultat.

I år afholdes Nordic Chemistry Olympiad 16. – 19. juli 2018 i Oslo, Norge, og International Chemistry Olympiad 19. – 29. juli 2018, Bratislava, Slovakiet og Prag, Tjekkiet.
Den internationale geografiolympiade, iGeo2018, finder sted i Quebec, 31. juli – 7. august 2018.