Studieture



På Gefion deltager alle elever i mindst en studietur i løbet af deres gymnasietid. Studieturen, som normalt ligger i 2.g, er en faglig aktivitet, der er tæt forbundet med den studieretningsprofil, som klassen er en del af.

Tilmelding
Normalt må en tur maksimalt koste 5.000 kr. til dækning af fly, hotel, transfer, transport, entréer, rejsefond og ansvarsforsikring (ikke forplejning). Turen kan koste mere, hvis klassen er enige om det, dog max 8.500 kr.
At klassen er ”enige” vil sige, at højst 2 elever må melde fra. Fra- og tilmelding til studieturen foregår i forhold til klassekammeraterne hemmeligt igennem brev til forældrene. 

En del af formålet med en studietur er direkte kontakt med unge mennesker på elevernes egen alder. Derfor kan studieture omfatte privat indkvartering hos familier i udlandet.

Der orienteres om studieturene på forældremøderne i januar måned.