Faglig optankning inden skolestart

Inden elevernes skolestart tager Gefions lærere og ledelse på Sommeruniversitetet for at blive endnu skarpere. I år finder Sommeruniversitetet sted i vores egne lokaler og i omgivelserne omkring os som picnic i Kongens Have og teambuilding i 8-tallet i Ørestaden.

Sommeruniversitetsgruppen består af en gruppe lærere, medlemmer fra ledelsen og af rektor Birgitte Vedersø. De lægger programmet for årets sommeruniversitet. I løbet af to dage holder relevante eksperter oplæg, lærerne tænker ny viden ind i undervisningen, og faglige diskussioner får plads og rum. I 2016 er fokus på formativ evaluering - hvordan kommer fokus i endnu højere grad fra præstation og karakterer over på læring? Se mere i vores program for Sommeruniversitetet 2016 her.

Lærerne har også rig mulighed for at hilse på nye og gamle kollegaer efter en lang sommerferie. Og så er der også tid til en god middag som afslutning.

Vi får skoletasken fyldt godt op med ny viden, og glæder os til at tage imod tre nye årgange!

 

Klik for større billeder.