Rektors hjørne

Hvad sker der i gymnasiet en torsdag eftermiddag?

 

Gymnasiet er lige nu midt i orkanens øje. Medierne flyder over af historier om unge, der ikke passer deres skole, og på Christiansborg drøfter man modernisering og adgangskrav: Skal man have 2, 4 eller måske 7 for at være gymnasieegnet? 

Hvorfor nu det? Er gymnasiet fyldt af utilpassede, demotiverede unge, der fester igennem om torsdagen og ikke gider tage deres skole alvorligt? Kan man komme i gymnasiet uden at kunne læse?

Nytænkning og høj faglighed

Sådan er det heldigvis ikke. Det gymnasium, jeg kender, har elever, der kan noget og vil lære mere. For langt de flestes vedkommende gælder det, at de passer deres ting, deltager aktivt, tager ansvar og er med til at præge deres skole. Og de møder i øvrigt en undervisning, der tvinger dem til at tænke anderledes og koble teori med virkelighed. På en ganske almindelig torsdag eftermiddag møder jeg rundt på skolen 1.a på vej i Betty Nansen-teatret med deres teamlærere, 2.m, der i Pusterummet laver blindtest af kakaomælk som et led i sandsynlighedsregning, og 3.uv, der er på orienteringsløb på skolen for at løse en opgave i oldtidskundskab. Andre steder arbejdes der i grupper, nogle sidder sammen to og to med en computer og er fordybet i samtale om et fysikforsøg, og atter andre steder er der dialog i klassen mellem lærer og elever på traditionel vis. Det er med andre ord summende aktivitet og læring, der fylder billedet sådan en eftermiddag. Det er svært at få øje på billedet af de dovne unge, der ikke gider. Eller af det stive, gammeldags gymnasium, hvor læreren taler ud over en sløv flok halvsovende teenagere. 

Det kloge valg

Godt nok er der også fester i ens gymnasietid, men lektierne, timerne og de boglige krav fylder langt det meste. Hvad er det så, der får de unge til at vælge gymnasiet? Måske er det, fordi de unge er bedre end deres rygte og faktisk er interesserede i at lære og godt kan administrere både skole og fritidsliv med venner og fester. Det kan de fleste, heldigvis. Måske er det, fordi de unge har lyst til at være i et miljø, hvor de får afprøvet og udviklet deres holdninger og når nye erkendelser. Det er det, dannelse handler om. Og måske er det simpelthen, fordi det er et klogt valg. En analyse fra de økonomiske vismænd, Det Økonomiske Råd, viste i sommer, at det i høj grad betaler sig at tage en studentereksamen. Livslønnen for studenter er højere end for andre, selv om de fleste med en studentereksamen har ”magre” år på SU-budget, mens de videreuddanner sig. Når man så oven i købet ved, at hele 99 % af en studenterårgang 10 år efter deres eksamen enten er i arbejde eller under uddannelse – og dvs. kun 1 % er arbejdsløse – så kan man vist ikke bebrejde de unge, at de gerne vil i gymnasiet. Det er ganske enkelt klogt.

Gymnasiet er for den aktivt nysgerrige

Hvis man vil i gymnasiet, skal man ville arbejde. Der skal afleveres mange opgaver, arbejdes sammen på tværs og læses rigtig meget stof. Det kræver et godt fundament. Man skal ikke vælge gymnasiet, hvis man ikke har lyst til fordybelse, læsning og teori, eller hvis man synes, skolen er uinteressant og svær. Hvis man derimod er nysgerrig og kan lide at lære, er den første forudsætning på plads. Næste forudsætning er, at man er vedholdende og har sin grundlæggende viden i orden. Endnu bedømmes folkeskolens elever i de ældste klasser og deres egnethed til gymnasiet ud fra et samlet hele: Faglige forudsætninger (og de skal være gode), modenhed og sociale og personlige kompetencer. Det siger mere end blot et tal, et karaktergennemsnit, og bedømmelsen sker i et samarbejde mellem voksne, der kender den unge godt. Den vurdering stoler vi på.

For langt de fleste af eleverne på Gefion gælder det, at de spiller med, deltager aktivt og hver især sætter deres præg på skolen. Det giver plads til den demokratiske dannelse – ikke uvæsentligt i en tid, hvor terrorhandlinger sætter sit præg på vores verden. Det er med til at skabe en levende skole med elevernes læring og udvikling i centrum, og det er en atmosfære, skolen ikke kan skabe alene. Vi glæder os til at tage mod næste generation af åbne, nysgerrige og lære-ivrige gefionitter og over dem, vi allerede har glæde af. Tak til forældrene for jeres helt nødvendige opbakning om jeres børns skolegang, og ikke mindst tak til eleverne for jeres engagement og levende lyst til at lære og udvikle jer.

Selv på en torsdag eftermiddag i januar.