Rektors hjørne

Hvad laver forældre i gymnasiet?

I forbindelse med Gefions mange partnerskoler i andre dele af verden støder vi på anderledes normer end de danske. Disse skoler har ofte et anderledes syn på, hvordan man lærer bedst; nogle af dem går ind for en meget mere traditionel tilgang til læring end vi gør, og nogle af dem går også ind for en meget stor afstand mellem lærer og elever.

Det er interessant at opleve, men det gør bestemt ikke, at vi opgiver vores mål om at give flest mulige udfordringer til flest mulige elever gennem varieret og elevaktiverende undervisning i en god dialog mellem elever og lærere. Ved partnerskolernes besøg hos os sker der ofte det, at skolerne bliver ganske imponerede over, hvor dygtige vores elever bliver gennem selvstændighed og åben dialog med læreren og får lyst til at efterligne vores form. Det er vi selvfølgelig glade for.

Forældresamarbejde
Der er dog et emne, hvor alle partnerskoler uden undtagelse ser undrende på os, når de hører om vores praksis, og det er forældresamarbejde. Samarbejdet med forældrene er i danske gymnasier meget mindre synligt, end det er på alle de gymnasier, vi samarbejder med – fra de fjerne i Kina, Indien, Mellemøsten og USA til de mere nære i Europa, ja endda i Norden. ”Vi kunne ikke løfte opgaven med at uddanne de unge uden forældrene”, siger vores samarbejdsskoler, ”ansvaret er jo fælles!”

Anderledes tænker ungdomsuddannelserne i Danmark: Hvor forældrene er den vigtigste samarbejdspartner for mange gymnasier i udlandet, skruer vi i Danmark meget ned på forældrekontakten, når eleven når gymnasiealderen. Den bagvedliggende filosofi er for så vidt god og fornuftig: Vi håber og tror, at den unge skal udvikle sig selv til et selvstændigt individ i løbet af gymnasiet – det er et af vores formål, og det vil vi gerne hylde.

Det kan dog også få helt utilsigtede konsekvenser. I Danmark må skolerne f.eks. ikke kontakte forældrene, når den unge er blevet myndig og fyldt 18 år. Det kan være et stort problem, hvis vi på skolen kan konstatere, at den (ganske vist myndige) unge trives dårligt, har forsømmelser eller på anden måde ser ud til at have brug for hjælp til at komme tilbage på sporet igen. I sådan en situation er støtte og hjælp fra de voksne, der er omkring og holder af den unge, helt afgørende, og vi ville gerne have bedre muligheder for kontakt til forældre i en sådan situation – naturligvis i respekt for den unges ønsker og fortrolighed.

Gensidighed i opdragelsen
I det hele taget tror jeg, at vi i gymnasieskolen og sikkert også på andre ungdomsuddannelser, der kæmper med større frafaldsproblemer end gymnasiet, skal blive bedre til at skabe et naturligt og godt samarbejde med forældrene – uden at tage de unges selvstændighed fra dem. Vi oplever på skolerne også de unge i sociale sammenhænge, f.eks. fester, ekskursioner og studieture, og her bliver vi automatisk opdragere. I sådanne sammenhænge har vi brug for samarbejde med forældrene.

Derfor er jeg meget glad for den reaktion, vi har fået for nylig fra forældre på en sanktion over for elever. På en introtur for nye elever havde en gruppe elever overtrådt det alkoholforbud, der er en central del af skolens alkoholpolitik, og vi besluttede derfor at fratage de to involverede klasser muligheden for at deltage i den førstkommende fest. Forældrene blev informeret, fordi vi på et forældremøde før skolestart har informeret dem om, hvordan vores alkoholpolitik er, og vi skyldte dem en tilbagemelding på, hvordan skolen havde valgt at tackle situationen. Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra forældrene trods det, at udelukkelsen fra fest gælder to hele klasser og dermed sandsynligvis også rammer uskyldige elever. Den opbakning og gensidighed i opdragelsen viser vejen for, hvordan et øget forældresamarbejde kan gribes an. Tak for det – vi lover at leve op til jeres tillid og loyalitet og samtidig slippe jeres børn fri i stadig større selvstændighed gennem deres tre år i gymnasiet. For ansvaret – det er jo fælles.