Rektors hjørne

Shaming, mobning, sexkrænkelse - hvor går grænsen?

Kun de smukkeste gymnasieelever inviteres til fest. En pige på mit gymnasium gik grædende hjem, efter vi havde skrevet om, at hun havde givet en 3.g-dreng et blowjob. Sexvideo delt med hundredevis af unge. Minister til kamp mod sexkrænkelse.

Overskrifterne om unge og udstilling af privatliv, eksklusion og udelukkelse – eller man kunne også bare sige mobning – er lige i øjeblikket mange.

Mobning på nye flasker

I februar måned blev jeg af flere elever præsenteret for en facebookside, hvor navngivne elever fra Gefion blev omtalt med slibrige detaljer fra deres privatliv. Sammenlignet med, hvad der lige nu er fremme i medierne, var det ikke slemt, men efter min vurdering er det noget, skolen skal tage afstand fra og gribe ind over for med det samme. Jeg blev faktisk temmelig vred og skrev derfor bl.a. nedenstående til eleverne på Lectio:

"At sprede sladder og rygter om ens kammerater er dybt usympatisk. At sprede sladder og rygter om selvsamme kammeraters privatlivsdetaljer anonymt og uden at give de omtalte mulighed fra at sige fra er ikke bare usympatisk, det er rent ud sagt noget svineri. Ikke desto mindre er der oprettet en facebookside, der sviner folk fra Gefion til. Den eller dem, der står bag, har valgt den kujonagtige fremgangsmåde at være anonyme, men vi kan fra skolens side ikke acceptere den slags mobning. Det er ynkeligt og sørgeligt og for sølle. Vi er derfor i kontakt med facebook om at få siden lukket. Rigtig mange elever har henvendt sig og klaget over siden, som man oplever som totalt brud på den gode tone, vi ellers gør meget for at have på Gefion."

Gefionitterne: nej tak!

Facebook hjalp os desværre ikke, men det lykkedes at få skabt så megen modstand mod siden også blandt vores elever, der ligesom jeg selv kritiserede siden, at den efter mindre end et døgn var slettet. Jeg tjekker jævnligt og har ikke indtryk af, at den er genopstået. Det var vi meget glade for på skolen, men den sidste tids historier om ”shaming” og decideret mobning via udstilling af private, ofte seksuelt relaterede forhold viser, at dette emne er noget, vi skal være meget opmærksomme på.

Ansvar og grundværdier

Herregud, vil nogen måske sige, skal de unge ikke have lov til at sladre lidt om hinanden, det kan man vel aldrig stoppe, og sådan har det vel altid været? Det er efter min mening ikke et argument for, at vi på skolen som ansvarlige ikke skal gribe ind, når vi bliver bekendt med, at nogen mobbes.

Det er ikke i orden at se til, når nogen bliver udstillet. Det er sværere end som så at sige fra over for som elev, så her må skolen påtage sig et ansvar. Skolens ansvar skal gøre sig gældende, når de to grundværdier i vores studie- og ordensregler overtrædes, nemlig tolerance og respekt. Det siger sig selv, at distribution af privatlivsdetaljer er en overtrædelse heraf, uanset at det foregår uden for skolens regi. Og det er også skolens ansvar, fordi det er alle gymnasiers opgave at stå inde for normer, som insisterer på disse værdier. Det fremgår af selve formålsparagraffen for uddannelsen til studentereksamen:

"Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati."


Åndsfrihed, ligeværd og demokrati harmonerer ikke godt med en shaming-kultur, hvor man udstiller og nedgør hinanden.


På Gefion har vi siden skolens start haft en klar holdning om, at elevernes ideer og initiativer skal støttes, og at vi vil strække os langt for at sige ja til eleverne. Det har skabt resultater, som vi er stolte af, og en kultur, som eleverne vokser og blomstrer i. Jeg vil blot gøre opmærksom på, at det ”ja” altså ikke opfatter accept af en shaming-kultur.

Vi vil derfor fortsætte en ret skrap og restriktiv linje, hvis vi bliver bekendt med, at der tales, skrives eller distribueres noget, der har karakter af mobning. Det betyder, at der vil være en mærkbar konsekvens af konstateret og dokumenteret mobning. Afhængigt at den konkrete sag kan midlertidig eller permanent bortvisning blive aktuelt – som det desværre har været tilfældet for ganske nylig.

Den vigtige rummelighed

Heldigvis er kulturen meget anderledes på Gefion. Vi har ikke ydmygende indvielsesritualer for de nye elever, vores skoleblad Fusion hænger ikke folk ud med intime detaljer og sladder, og der er som sagt opbakning til at slå ned på shaming, hvis den opstår.

Eleverne vælger meget ofte Gefion, fordi vi er en sammensat skole med plads til mange forskellige elevtyper og stor rummelighed og ansvarlighed blandt eleverne. Nylige fællestimer med debattør Emma Holten om bl.a. shaming har været store successer og skabt megen debat blandt vores elever.

Samtidg monitorerer vi sociale medier for sider, der er relateret til Gefion, og tjekker indholdet. Alligevel er jeg helt klar over, at skolen ikke ved og ser alt, og at der lynhurtigt kan spredes rigtig dårlige historier, og det sker ofte ad kanaler og sociale medier, som skolen ikke har adgang til. Derfor vil jeg opfordre til, at elever, forældre og skole hjælpes ad med at få det stoppet – ansvaret er fælles.

God Gefion-stil

Afslutningsvis vil jeg citere Marie Carsten Pedersen, nu journalist, men i sin gymnasietid redaktør af et skoleblad. Hun skriver i Politiken 3. april 2016 under overskriften Jeg fatter ikke, at jeg selv har bidraget til shaming-kulturen:


"Men forbud fungerer ikke alene. Hvis vi skal shaming-kulturen til livs, skal det komme fra de unge selv. (…) Hjælp dem med at starte den tankeproces, hvor de selv forstår, at deres ’sjove’ sladder og sexmobning er en syg og skadelig krænkerkultur. Den erkendelse var jeg og mine gymnasiekammerater for umodne og usikre til selv at nå, da vi var 17 år. Sådan tror jeg stadig, det er. For hvor gerne vi end vil det, så er der ret få af os, der er Emma Holten, når det kommer til stykket."

Ingen skal gå grædende hjem efter at have læst skolebladet eller set på en facebookside. Lad os i fællesskab huske tolerancen og respekten, når vi omtaler hinanden. Det er god Gefion-stil.

Birgitte Vedersø