NV2 - Matematik A, Fysik B, Kemi A

Her får du en dybdegående viden, der giver dig en forklaring på, hvad du putter i munden – og ikke mindst hvad der giver smagen – giver dig en forståelse og indsigt i lægemiddelindustrien, sætter dig i stand til at forstå og deltage i debatten omkring globale miljømæssige udfordringer og giver dig forståelse for materialer.

I studieretningsfagene kommer du til at udføre øvelser og eksperimenter, arbejde med matematiske modeller fx til at beskrive hastighed af nedbrydning af lægemidler i kroppen, beregne om fremstilling af et stof sker spontant, og om det kan betale sig for en virksomhed at udvikle stoffet, lære om moderne kemisk måleudstyr til bl.a. at fange dopingsnydere. Undervejs besøger vi universiteter i Danmark og evt. i udlandet, og på studierejsen i 2. g har vi smag som tema og tager fx til Sicilien/Italien.

Du kommer bl.a. til at arbejde med

  • Hvilke stoffer giver smag til chili, ingefær, hvidløg, sennep? Hvad er umami? Hvad er energigivende næringsstoffer?
  • Hvordan behandles sygdomme kemisk, og hvordan fremstilles lægemidler? 
  • Hvad sker der med det spildevand, du hælder i kloakken?
  • Hvad sker der, når vi brænder plastik af, og har det betydning for global opvarmning, at vi udleder CO2? 
  • Hvilken teori ligger til grund for (N)MR-scanninger?

 

Læs mere om hvilke videregående uddannelser netop denne studieretning giver dig adgang til på ug.dk/vaerktoej/adgangskortet.