Ulighed, social arv og innovative forslag på samf-blokdag for 1.g’erne


Diskussion mellem Enhedslistens Rune Lund (tv.) og Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre. Ordstyrer er historie- og samfundsfagslærer Steffen Knudsen


Tirsdag den 7. marts 2017 var alle Gefions 1.g-klasser med samfundsfag på A-niveau samlet til fagblokdag med en række forskellige aktiviteter på dagsordenen.

Fra morgenstunden var der oplæg ved Sarah Steinitz Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Mads Lundby Hansen fra tænketanken CEPOS. De havde meget forskellige syn på ulighed.

Derefter var der diskussion mellem de to politikere Rune Lund (Enhedslisten) og Jakob Ellemann-Jensen (Venstre) – som bestemt heller ikke var enige!

Efter oplæggene i Rotunden var der gruppearbejde ovre i Delta-fløjen for alle eleverne på tværs af de forskellige klasser. Derpå åbnede det innovative værksted, hvor opgaven var at komme med innovative forslag til, hvordan man kan bryde den sociale arv. Dagen sluttede af med fernisering og præsentation af de forskellige gruppers plancher i Mellemrummet.