Emma Holten om feminisme

gefion gymnasium emme holten feminisme

400 elever på Gefion fik indsigt i debatten om lige rettigheder for alle, uanset køn, hudfarve, sociale klasser og seksualitet, da Emma Holten gæstede Gefion den 7. januar 2016 i Himmelrummet.

Egne erfaringer

Emma Holten er blevet internationalt kendt på rekordtid som feministisk aktivist og skribent. Hun skabte stor medieopmærksomhed med projektet SAMTYKKE, der tog udgangspunkt i egne erfaringer med at blive udsat for hævnporno. Overgrebet var hendes indgang til feminisme.

Emma læser kandidaten Moderne Kultur og kulturformidling på Københavns Universitet. Hun er desuden redaktør og medstifter på det feministiske og normkritiske magasin Friktion. Og derudover må hun siges at være lidt af en ungdomscelebrity, der formåede at fange gefionitternes opmærksomhed.