FAQ til større skriftlige opgaver og AT

Denne FAQ giver svar på de spørgsmål, der ofte opstår i forbindelse med AT, SRP, SRO og DHO.

Svarene er baseret på vejledningerne til de forskelige opgaver og Gefion Skrivebog. Det anbefales, at læse både vejledning og Skrivebogen grundigt, fordi de beskriver kravene til de forskellige opgaver mere detaljeret end denne FAQ.

SRP-vejledning 2016 (pdf)

En normalside er 2400 anslag med mellemrum – typisk 1½ linjeafstand punktstørrelse 12.

Alt undtagen forside, abstract, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag.

Indledningen fylder omtrent ½ side og indeholder en faglig begrundelse for

  • hvorfor man skriver om emnet (motivation)
  • hvad man har tænkt sig at skrive (indhold)
  • hvordan man vil gribe det an (metode). 

Det kan være en god ide at færdigskrive den endelige indledning, når skrivearbejdet med opgaven er afsluttet.

Ja, det er altid en god ide at give et meget kort resume af de relevante aspekter af det værk, man anvender.

Et abstract står altid helt forrest, efter forside og før indholdsfortegnelse. Hernæst følger indledning – selve opgaven – afslutning – litteraturliste og endelig bilag som det allersidste.

Altså:

  • Forside
  • Abstract
  • Indholdsfortegnelse
  • Indledning
  • Selve opgaven
  • Afslutning
  • Litteraturliste
  • Evt. bilag

Alt, hvad der ikke er kildehenvisning til, vil i princippet blive opfattet som noget, man selv har oplevet, tænkt eller fundet på.

I praksis er det vigtigst at henvise, når det, man skriver, ikke er almen viden, eller hvis der kan være flere holdninger til det – og selvfølgelig når man citerer direkte fra et værk.

Man behøver ikke en kilde, hvis man skriver, at Barack Obama er præsident i USA eller at 2. Verdenskrig brød ud i 1939. Men hvis man skriver, at Obama er en populær præsident, eller at Hitler fremprovokerede krigen bevidst, så skal man have en henvisning.

Normalt har man en opgave i tre dele:
Redegørelse
Analyse
Perspektivering/vurdering,
omkranset af en indledning og en konklusion.

Der er ingen faste regler, men i mange fag vil analysen skulle udgøre tyngdepunktet og derfor være den tungeste del. Det er her, man viser, at man evner at arbejde med fagets metoder og begreber, og derfor vil dette afsnit typisk være længere end de to andre. 

Se også: Hvad betyder taksonomi?

 

Hvis kilden er anonym, angiver man så mange oplysninger som muligt: hvilken bog / hjemmeside kommer den fra, dato etc.

 

Ja på alle – også forsideillustrationer.

Alt, hvad man anvender som tekst, kan vedhæftes som bilag, men hvis det fx er en tale fra internettet, er et link ofte lige så godt.

Hele bøger skal naturligvis ikke vedhæftes. Har man anvendt et bestemt digt eller en særlig forsøgsopstilling vil det være naturligt at vedhæfte den.
Man bør altid overveje, om læseren har behov for bilaget, før man vedhæfter det.

Man skærer de ting bort i citatet, som man ikke ønsker at medtage og erstatter med (…). Men det er meget vigtigt, at citatet ikke ændrer betydning, når man klipper i det.

Man anvender ibid. i litteraturhenvisninger (fodnoter), når man henviser til den samme bog (eller artikel etc.) to eller flere gange i træk. Man skriver kun hele bogens titel og forfatter første gang, dernæst skriver man blot ”ibid., p. 35”.

Der er intet krav om at anvende ibid., og man skal være meget forsigtig med at bruge det, for redigerer man i sin tekst senere, kan man komme til at klippe en fodnote væk, og så refererer ibid. pludselig til noget forkert.

Ibid. er en forkortelse for det latinske ibidem, som betyder sammesteds.

Samme font / skrifttype i fed og evt. en størrelse større.

Samme font / skrifttype, men i kursiv.
Hvis der allerede er kursiv i det citat, man bruger, skriver man det med normal (man bytter altså i det tilfælde om på kursiv og normal).
Er der gåseøjne i citatet, anføres de som i citatet, også selv om man selv anvender gåseøjne.

Man anfører filmens titel, instruktør og år og skriver så tidsangivelse i parentes (1:03:56)

De taksonomiske niveauer, man typisk bruger, er:

  1. Redegørelse
  2. Analyse
  3. Diskussion / Vurdering. 

Taksonomi i forbindelse med opgaver er at inddele spørgsmål efter hvor meget selvstændigt tankearbejde, der skal bruges for at besvare spørgsmålet.
Det er især de højere taksonomiske niveauer, der giver mulighed for at vise, hvad man kan rent fagligt. En opgave, der kun er redegørende, er ikke særlig god.
Det er især inden for humaniora og samfundsvidenskab, at man benytter de taksonomiske niveauer.

I naturvidenskab handler det ofte om at forstå svært fagligt stof og sætte det i relation til anden viden. Her vil man sjældent skulle diskutere, men nærmere se på hvor god forståelse, man har af det faglige stof. Derfor bruges de taksonomiske niveauer ikke på samme måde i naturvidenskabelige fag.

SRP er en skriftlig opgave, der handler om at fordybe sig i et fagligt emne og få to fag til at spille sammen. SRP handler også om at kunne formidle den faglige viden og den undersøgelse, man laver.

I SRP svarer du på en opgaveformulering, der er stillet af læreren.

AT er en mundtlig eksamen, der handler om at undersøge og perspektivere en sag og vise, hvordan forskellige fag og fags metoder kan bruges til at belyse sagen. Det handler altså mere om, hvordan man bruger fagene til at undersøge en sag, end det handler om selve emnet.

I AT opstiller du selv en problemformulering.

Se også: Hvad er forskellen på en opgaveformulering og en problemformulering?

Nej, det behøver de ikke. Det ene fag kan godt være styrende for problemformuleringen og derfor også fylde forholdsvist mere i den samlede opgave.

Men det er naturligvis vigtigt, at begge fags metoder og faglighed er med. Man må ikke være i tvivl om, hvorfor det enkelte fag er med. Dette gælder for såvel SRP som AT.

Der skal kun være et metodeafsnit i din SRP, hvis det er relevant for det emne, du skriver om.

Hvis du har lavet et forsøg eller en spørgeskemaundersøgelse eller lignende, er et metodeafsnit en rigtig god idé. Men hvis det metodiske ikke direkte spiller en rolle for dit SRP-emne, så behøves det ikke.

En opgaveformulering er stillet af dine lærere. Den kan være formuleret som spørgsmål, men ofte vil den være formuleret som ”ordrer” (”Der ønskes en redegørelse for…” eller ”Redegør for…”). Det er vigtigt, at din opgave besvarer (hele) opgaveformuleringen. I SRP laver dine lærere en opgaveformulering til dig.

En problemformulering er et overordnet, komplekst spørgsmål, som du selv stiller til dit emne. Den tager typisk udgangspunkt i en undren, et problem eller et dilemma. For at besvare problemformuleringen laver man underspørgsmål (også kaldet problemstillinger), som er mindre spørgsmål, der besvarer dele af det overordnede spørgsmål.

Problemformuleringen bør være et hv-spørgsmål på det højeste taksonomiske niveau, mens underspørgsmålene ofte er på forskellige taksonomiske niveauer (de behøver ikke at være tre spørgsmål på hvert deres taksonomiske niveau; det kan ligeså godt være fem analyserende og diskuterende spørgsmål, hvis det passer bedre til din problemformulering).

Bag en opgaveformulering ligger der ofte en skjult problemformulering. Den har dine lærere tænkt på, da de skrev din opgaveformulering. Det kan derfor være en god idé at ”se” en problemformulering i opgaveformuleringen.

Der er mindst to (beslægtede) formål med AT. Det vigtigste er for det første at opnå en forståelse for, at en række af de problemer, vi som samfund står overfor i dag (og som vi, som samfundsborgere, skal være med til at løse), kun kan løses, hvis flere forskelligartede videnskabsområder slår sig sammen om at finde nye og evt. innovative løsninger. Dette gælder fx den globale opvarmning, overbefolkningsproblemer, migrationsproblemer, sult, forurening etc.

For det andet skal AT forhindre, at man bliver så opslugt af sit eget lille videnskabsområde, at man bliver blind overfor, at man måske bidrager mere til problemet end løser det.

Ordet synopsis kommer fra græsk og betyder samsyn – dvs. overblik over flere ting på en gang. En synopsis er et skriftligt overblik over et større arbejde, du har foretaget, og den danner baggrund for en mundtlig fremlæggelse og dialog (eksamen).
Du bedømmes ikke på synopsen, men på den mundtlige del.

Man kan gøre begge dele, men fordi der er tale om et overblik, er det vigtigt, at din synopsis bygges overskueligt og systematisk op.
Formen vil typisk være en blanding af afsnit med sammenhængende tekst og sætninger opstillet i punktform (punkter og underpunkter).

Tænk på, at din synopsis giver dine lærere og dig selv et overblik i kort form over dit arbejde med sagen, og at den skal være informativ og overskuelig. Senere præsenterer du den mundtligt ved AT-eksamen, og her har du mulighed for at udfolde flere detaljer.

Den skal have et omfang på 3-5 sider. Til AT-eksamen har ministeriet, der står for gymnasiet, udarbejdet en vejledning i, hvad en synopsis skal indeholde. Se også din Gefion-vejledning.

Med problemformuleringen stiller man fokuserede spørgsmål til sit emne. I AT vil en problemformulering typisk være således:

AT-sagen fremkalder et overordnet undringsspørgsmål, som kalder på to fag → problemformulering.
Undringsspørgsmålet besvares gennem en række underspørgsmål, hvor de to fag kommer i spil.

Eksempel med biologi B og religion C - Emne:
Kampen for det gode liv. (Gefion-synopsis fra 2013 - med tilladelse).

Problemformulering:
Hvordan kan biologiske teknikker indenfor stamcelleforskning bidrage til kampen for at opnå det raske individ, og hvilke etiske overvejelser giver dette anledning til?

Underspørgsmål:

  1. Hvad er målet med stamcelleforskning, hvad er kampens midler i forhold til målet, og hvilken opfattelse af det gode liv ligger bag?
  2. Hvilke teknikker ligger bag stamcellebehandling, og hvordan kan man bruge voksne og embryonale stamceller til behandling? 
  3. Hvilke begrænsninger og risici er der ved de biologiske teknikker, som man tager i brug ved stamcellebehandling?
  4. Hvilke etiske overvejelser giver stamcellebehandling med hhv. embryonale og voksen stamceller anledning til?

Bemærk her, at fokus styrer underspørgsmålene - der er ikke en mekanisk ligevægt mellem fagene og underspørgsmålene.

Se også: Hvad er forskellen på en opgaveformulering og en problemformulering?

 

Det er der ikke nogle faste krav til. Stil det antal, der er nødvendig for at besvare din problemformulering.
Det er typiske 2-5 spørgsmål.

Ikke nødvendigvis, ofte vil det være bedre ikke at lade sig binde af den stramme struktur.
Det er dog en god idé at checke, at der er spørgsmål på de højeste taksonomiske niveauer (analyse og diskussion / vurdering), så dit projekt ikke kun bliver redegørende.

Som regel vil du skrive om teori og metode i forbindelse med dit arbejde med underspørgsmålene. Det vigtige er her, at du sætter dine overvejelser over teori og metode i relation til dit materialevalg og til din egen fremgangsmåde.

Hvis du foretrækker at skrive om teori og metode i et selvstændigt afsnit, må du gerne det - men stadig med relation til materialevalget og fremgangsmåden i dit arbejde med sagen.

Man bør lægge vægt på, hvordan man har anvendt netop de to fag til at undersøge den sag eller løse det problem, man har arbejdet med, samt hvordan fagenes metoder og faglige særtræk har bidraget til dette.

Det må man, indtil man afleverer sin synopsis. Herefter må vejlederne ikke længere vejlede, da de nu overgår til at blive bedømmere.