SP3 - Engelsk A, Spansk A, Tysk B eller Fransk B

Engelsk er kun en begyndelse – denne studieretning er for dig, der elsker sprog og kommunikation. I dine studieretningsfag kommer du til at beherske tre store europæiske sprog på et niveau, så du kan kommunikere præcist og korrekt om både dagligdags og faglige emner. Din viden om ordforråd og grammatik udnytter du på tværs af sprogene i en forståelse af andre landes kulturelle normer. På studiebesøg og studierejser får du afprøvet dine sproglige evner og din kulturelle viden.

Du kommer bl.a. til at arbejde med

  • Europa. Hvad deler du med unge i London, Paris, Berlin og Madrid? Hvordan håndterer vi de mange sprog, og hvilke forestillinger har vi om de forskellige nationer og deres kultur?
  • Verden. Hvilken rolle har Europa spillet i Latinamerika, USA, Canada, Afrika, Mellemøsten, Asien? 
  • Hvilken rolle spiller Europa i dag?
  • Minoriteters rettigheder og muligheder. Hvordan er det at være katalaner i Spanien eller skotte i Storbritannien? Korsikaner i Frankrig, fransktalende i Belgien eller dansktalende i Tyskland?
  • Kunst, litteratur, medier. Hvordan har vi i Europa udtrykt os om livet, døden. kærligheden, naturen og samfundet i billeder, tekster, sange og film? Hvordan har vi inspireret hinanden og vores omverden?

 

Læs mere om mulige videregående uddannelser og job på ug.dk/vaerktoej/adgangskortet.