2q opnår fornem placering ved English Championship

2q's Morten Falck Jørgensen (th.) med prisen for bedste individuelle præstation

Gefions 2q er blandt landets fem bedste klasser til engelsk. Den fornemme placering opnåede klassen for nylig, hvor 2q deltog i arrangementet ”One World” med deltagelse af op mod 200 elever fra hele landet.

Det store championship, der arrangeres af EF Education First, havde i år fokus på, hvordan fremtidens kommunikation vil blive præget af ny teknologi, sociale medier samt udviklingen og integrationen af det engelske sprog på vej mod en kulturelt mindre splittet verden – One World.

Og der var endnu mere at glæde sig over. Klassens Morten Falck Jørgensen løb nemlig med prisen for ”Bedste individuelle præstation”. Stort tillykke til Morten og resten af 2q!